Kropsterapeut Amanda Houman har hele sit liv været et følsomt og nysgerrigt menneske med en klar intention om at skabe et meningsfuldt liv. Også et meningsfuldt arbejdsliv.
“Jeg har haft både depression og angst tæt inde på livet. Det har været i min tætte familie, men også noget jeg i flere perioder har mærket meget på egen krop. Måske oplevede jeg allerede en snert af det som barn. Det har fulgt mig og peget mig i en retning af interesse for mentalt helbred og måder at berolige nervesystemet på,” fortæller Amanda.
I foråret 2023 er hun blandt de første elever, der bliver certificeret i Traumeinformeret Kropsterapi hos Evaloa Schou. Efter et års intensiv uddannelse i polyvagal teori, nervesystemsregulering, og sansebaserede øvelser oplever Amanda at kunne være mere tilstede i sin egen krop, i sine relationer, i sine behandlinger, i livet.
Drømmen om det fleksible arbejdsliv
Amanda er oprindeligt uddannet antropolog, men mærkede allerede da hun afleverede speciale, at det var en anden type arbejde end det klassisk akademiske, der trak i hende. Hun ville skabe et mere fleksibelt arbejdsliv, end det et 9-16 job typisk giver mulighed for.
“Min kæreste og jeg taler meget om, hvad det er for et liv, vi gerne vil leve. Vi indretter os efter de værdier, vi oplever er vigtige, og prøver at holde vores udgifter nede, så vi har meget tid med hinanden og vores datter. På den måde har vi altid været meget enige om, at det giver god mening, at jeg er går den vej, jeg intuitivt fornemmer er rigtig for mig arbejdsmæssig. Det understøtter den tilværelse, vi gerne vil skabe sammen,” siger Amanda.
Kort efter at have afsluttet sin kandidat tog hun en uddannelse som kropsterapeut hos Totum.
“Det var overskueligt økonomisk og tidsmæssigt, men der var noget i den form, der aldrig faldt mig helt naturligt. Det er en rimelig procesorienteret og igangsættende teknik. Jeg fik altid at vide, at jeg var for blid og skulle gå hårdere til den, når jeg behandlede. Når jeg selv lå på briksen, fik jeg ry for at være besværlig, fordi de andre ikke kunne knække mig. Jeg følte mig forkert,” fortæller Amanda.
Mens hun stadig gik på uddannelsen fandt hun Evaloa på Instagram og følte sig set og spejlet i hendes tekster. Hun meldte sig til en workshop om Stephen Porges’ Polyvagal Teori, som er det teoretiske fundament for uddannelsen, og blev straks nysgerrig efter at lære mere.
“Jeg er tiltrukket af tilgangen, fordi den talte til mig som menneske. Den taler til noget grundlæggende, som stemmer overens med mine værdier; forbindelsen til hinanden, ro, arbejdet med at skabe tryghed i mennesker, så de kan komme sig selv nærmere. Det er den oplevelse, jeg selv har, både når jeg behandler, og når jeg selv bliver behandlet. Jeg kommer mig selv nærmere. Ikke bare i dette øjeblik, men tættere på hele min historie. Den bor i mig og bor i min krop. Den kan jeg på en anden måde få adgang til gennem den traumeinformerede metode. Det er vildt smukt,” siger hun.
Den blide tilgang
Både som behandler og klient savner Amanda indfølingen i de mere traditionelle kropsterapeutiske behandlinger. De består ofte af dybdegående massage, pulserende bevægelser og åndedrætsteknikker.
“Det larmer for meget for mig. Jeg har ikke en fornemmelse af indføling og kontakt. Nænsomheden og opmærksomheden på det helt subtile i denne tilgang, er det, der for mig gør muligt at lytte. Stilheden gør det muligt at åbne og få nuancerne frem. Det er virkelig kraftfuldt,” siger Amanda.
Hun understreger, at de mere procesorienterede kropsterapeutiske tilgange kan være rigtig gode for nogen. Det taler bare ikke til hende. Hun oplever også, at klienter, der egentlig troede, at de var kommet til en mere klassisk kropsbehandling bliver positivt overraskede over hendes blide tilgang:
“Jeg havde en klient fornyligt, som forventede en Body SDS behandling, men jeg gav hende noget helt andet, og så endte hun med at købe et forløb. Jeg identificerer mig meget mere med den traumeinformerede tilgang og kan stå inde for den. Jeg kan mærke meget mere kontakt og giver bedre behandlinger. Og der kommer flere klienter, der har nogle virkelig fin oplevelser.”
De fleste af hendes klienter er kvinder, der ofte kommer ind ad døren med uro i kroppen og går lettere ud igen. Måske med en lyst til at sætte sig i solen med en god kop kaffe.
“Den kontemplation, jeg oplever hos mine klienter, har givet mig motivation. Den har givet mig business og en meget mere konkret ide om en fremtid, hvor jeg kan leve af det her. Der er et marked for den nænsomme, blide tilgang. Vi har brug for at mærke vores iboende drift mod forbundethed og have ro til at opleve det helt subtile. Det er meningsfuldt for mig at holde rum for det og bidrage til noget, jeg tror på, at verden har brug for. Jeg kan godt føle mig som et lillebitte revolutionært sandkorn, og det synes jeg er meget sejt,” griner Amanda.
Selvom det kan lyde magisk, så har det været vigtigt for hende, at uddannelsen har et solidt fagligt fundament.
“Jeg er også et spirituelt menneske. Men jeg kan godt lide, at der er håndgribelige videnskabelige argumenter bag det, vi gør. Der er ikke så meget hokus pokus.”
Traumer i kroppen og gennem generationer
Udover polyvagal teorien er uddannelsens teoretiske fundament blandt andet Peter A. Levine, Judith Blackstone og Bessel van der Kolks traumeteorier. Alle har fokus på, hvordan traumer lagrer sig i kroppen. Et af modulerne handler om, hvordan nervesystemet former sig allerede, mens vi ligger i mors mave.
“Både som mor og som menneske var modulet om tidlig tilknytning interessant. Min mor var indlagt i seks måneder, da hun var gravid med mig, fordi hun tidligere havde tabt flere graviditeter. I seks måneder lå hun med benene oppe og var hamrende bange for også at tabe mig. Forståelsen af, hvordan nervesystemet bliver dannet, har også givet mig nye nuancer i forståelse af, hvorfor jeg er som jeg er og har bøvlet med angst og uro og rastløshed,” siger Amanda.
Hun ved, at vi hverken som gravide eller mødre behøver at være hundrede procent zen hele tiden for at fostre børn med sunde nervesystemer. Men hun er taknemmelig for de nuancer, hun har fået på forståelsen af sin egen historie og sit eget nervesystem.
Et andet modul om transgenerationelle traumer bidrog også til den forståelse:
“Jeg kan godt lide ideen om, at vi kommer fra noget andet, som vi også har med os, og at der er ting i os, som vi har med fra vores forfædre. Forståelsen af at traumer er transgenerationelle er ret fantastisk og ret poetisk. Vi kan hele vores forfædres traumer i os selv og bryde kæden. Det er en smuk historie. Og en vigtig fortælling i et samfund, der er meget fragmentere, og hvor den enkelte hurtigt får hele ansvaret for sit eget liv.”
Psykoterapeut Annalie Jørgensen, der er gæsteunderviser på modulet om tidlig tilknytning, beskrev blandt andet de fire tilknytningstyper. For Amanda var det nemt at placere sine familiemedlemmer i de forskellige beskrivelser.
“Antropologen i mig bruger forståelsen som en linse at se verden igennem. Det er ikke det hele billede, men en måde at se tingene på, og det har været spændende at få koblet ekstra linser på og få flere nuancer frem. Jeg bruger det, når jeg behandler som et værktøj til at forstå, hvem det er, jeg har liggende på briksen,” forklarer Amanda.
Men det er kun et af mange redskaber. Hun fremhæver også teknikker som dosering og pendulering, som kraniosakralterapeut Nicolaj Jespersen underviste i sammen med Evaloa.
“Det var vildt spændende, og jeg bruger det ret meget i mine sessioner. Det er meget intuitivt, men et smukt redskab, som kræver nænsomhed og lydhørhed for at bruge præcist. Det har jeg virkelig fået meget ud af."
Et trygt rum
Et bærende element i den traumeinformerede tilgang er, at vi kun kan hele i tryghed. Det samme gælder læring. Bevidstheden omkring det har været tydelig for Amanda.
“Evaloa underviser ud fra polyvagal-principperne om co-regulering, og hun praktiserer, hvad hun prædiker i sin undervisning. Når vi arbejder med en tilgang, hvor vi skal kunne regulere os selv i tryghed for at regulere andre, så gør hun det også selv. Også selvom det kan være udfordrende i et rum, hvor der er mange forskellige forventninger og behov,” fortæller Amanda og uddyber:
“At skabe et trygt rum handler er ikke bare om, at man smiler og har en behagelig stemmeføring. Det handler også om, at man sætter en ramme og tager ansvar for de udsving og udfordrende situationer, der opstår. Det gør Evaloa, og hun er god til at vise, hvordan man gør det.”
Amanda tog uddannelsen sammen med 11 andre elever, og den holdstørrelse er hun begejstret for.
“Det var hyggeligt og intimt uden at blive intimiderende. Der var nok forskellighed, erfaringer og perspektiver i rummet til at vi kunne lære af hinanden og samtidig tid til, at den enkelte kunne få plads,” siger hun.
Det der står stærkest i Amandas oplevelse af læringsrummet er dog Evaloas evne til at formidle:
“Hun er en pissedygtig formidler, og hun brænder for sit stof. Det kan man mærke. Hun er passioneret og på en mission, fordi hun ved, at det her ikke bare er vigtigt for hende, men for verden. Sådan er det sgu!”
Selve opbygningen af uddannelsen har også imponeret Amanda, når hun ser tilbage umiddelbart efter sidste modul.
“Jeg husker, at Evaloa tidligt på uddannelsen inviterede også til at mærke de forskellige teorier i vores egen krop. Jeg tænkte; jeg kan ikke mærke en skid. Men så er jeg langsomt begyndt at kunne mærke mere og mere. Hun har været meget bevidst om strukturen, og det har været det fedeste. Processen fra det kognitive stadie i at forstå en teori til den kropslige oplevelse. Jeg er kommet tættere på at være i kroppen og sanse den og opnå en forståelse af tilgangen - også i min egen krop.”
Forbundethed
Amanda har ellers altid været et meget tænkende menneske. Det har været godt, men det har også spændt ben for hende.
“Tidligere havde jeg en følelse af, at kroppen forrådte mig lidt. Jeg bøvlede med angst og depression. Det var en meget fysisk følelse, og jeg kunne ikke finde ud af, om det var tanken eller den kropslige følelse, der kom først. Jeg havde en frygt for, at kroppen pludselig kunne vende mig ryggen,” husker Amanda.
På uddannelsen har Amanda fået forklaret de kropslige sensationer på en måde, hun ikke har fået det forklaret før. Stephen Porges skriver blandt andet, at kroppen gør, hvad den gør, fordi det er sådan den har lært at passe på dig.
“Jeg er på vej til at genfinde tilliden til min egen krop. Det er ret grundlæggende. Jeg tør på en anden måde være tilstede, bebo og holde af min egen krop. Jeg forstår de mønstre, jeg har. Jeg har opdaget, at den sensitivitet og følsomhed, som jeg tidligere har forbandet langt væk, kan være en superpower,” siger Amanda.
Alligevel gik Amanda på uddannelsens sidste modul ud i skoven på sin vision quest med følelsen af ikke at være et kropsmenneske og i forlængelse af det, en tvivl om sine egne evner som kropsterapeut.
“Men derude i skoven kom det til mig. Jeg har en krop, jeg elsker at bruge den og bevæge den. Selvom jeg ikke vinterbader eller dyrker yoga hver dag, så er jeg et kropsmenneske. Vi er alle kropsmennesker. Vi har en krop, og vi må lære at forstå, at det kognitive ikke er den eneste vej til at forstå os selv eller verden. Der er også noget sansebaseret, vi kan tilgå, som åbner for et mere vitalt liv. Kun at leve i hovedet er en begrænset tilstand,” fortæller Amanda.
Hun mærker selv en ny boblende vitalitet og en fornemmelse af at være mere tilstede i livet nu.
“Sproget bliver fattigt, når jeg skal forklare det. Men det bedste ord er forbundethed. Jeg mærker forbindelsen på sådan en ikke-kognitiv måde. Det kan vi jo alle sammen. Det er noget med at stille skarpt på det og kultivere det i os selv. Det har uddannelsen støttet mig i. Når jeg mærker min datters krop mod min, så kan jeg hvile ved det. Jeg kan blive der i øjeblikket og lade sansningen stå alene. Det er for mig forbindelse.”
Amanda Houman er 30 år og bor på Nørrebro med kæreste og datter på 2,5 år. Hun har praksis i Hel i Blågårdsgade. Vil du vider mere om hendes virke og hverdag, kan du følge hende på Instagram.